Da jeg var lille…

….var livet fyldt med muligheder.

….var drømme noget, der selvfølgelig blev til virkelighed engang.

….drømte jeg om at blive stor.

….kunne jeg lige, hvad jeg ville.

 

Der er så mange ting, der virker utydelige i min erindring om min barndom, men én ting kan jeg huske: Jeg dagdrømte hver eneste dag! Jeg drømte om alt det, jeg skulle, når jeg blev voksen.

Først ville jeg være dyrepasser – mest fordi jeg var vildt fascineret af aber.

Så ville jeg være pottemager! For jeg elskede at lege med ler!

Derefter var det kok… for min mormor havde sagt, jeg var så dygtig til at piske flødeskum.

Da jeg blev teenager, tog selvbevidstheden langsomt over. Og dermed også hæmningerne. Jeg kunne ikke så meget, jeg var ikke god til noget. Mit hår blev længere, så det dækkede ansigtet. Jeg var ked af det. Depressiv.

Så fik jeg min første kæreste. Han synes, jeg var så god til engelsk.. jeg skulle da læse engelsk på universitetet.

Men hvad ville jeg?

Der skulle gå 5 år og en masse op-og nedture før jeg fandt, min vej.

Jeg ville være noget for børn. Jeg ville bidrage til at give dem en sikker vej i livet. Derfor blev det pædagog.

Det var virkelig noget, jeg valgte med hjertet.

Nu sidder jeg så her… arbejdsløs. Jeg går faktisk med tankerne om at omskole mig, men desværre kan jeg mærke, at arbejdsløsheden har lullet mig en anelse ind i min gamle tankegang fra teenageårene; “Jeg kan ingenting. Jeg duer ikke. Jeg er hæmmet.”

Jeg håber, det er en fase.

Jeg er træt.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s