Jobcentret

Når man bliver arbejdsløs skal man som det første melde det til a-kassen og jobcentret. På jobcentrets hjemmeside, skal du oprette et online CV og efter kort tid, bliver du kaldt til møde. Dette møde står for mange som en slags Walk of Shame. Så skal man op og undskylde overfor sagsbehandleren og resten af det danske samfund, at du er så dum og uduelig, at du ikke kan få et job og derfor er nødt til at nasse på resten af landet. Det er frygteligt og jeg husker tydeligt, hvor nervøs jeg var. Jeg havde solbriller på helt ind til skranken, hvor jeg nærmest hviskede, at jeg havde et møde. Receptionisten var meget forstående og hviskede tilbage, at jeg kunne tage plads. Derefter krøb jeg sammen i et hjørne og ventede på at det blev min tur. Kunne jeg, så havde jeg opgivet falsk navn, så mit rigtige navn ikke blev råbt ud i lokalet. Men det kan man jo ikke, når det gælder denne slags ting.
Sådan behøver din oplevelse ikke være. Bliv ved at at gentage for dig selv, at det er ok at være ledig for en periode. De fleste mennesker prøver det og det er ok! Det er OK!!!! Du er ikke dum eller uduelig, du er bare lidt uheldig, men lykken skal nok vende og du skal nok få et godt job igen! Jobcentret er vant til at møde ledige og de bebrejder dig ikke noget, så længe du udviser energi og lyst til at komme i arbejde igen. De ved godt, at du prøver at finde et nyt job, at du søger hver dag og at du ikke har lyst til at nasse på samfundet. Lige nu står du bare i en situation, hvor det er nødvendigt! Husk på det!

Nyt job

 

Advertisements