Gode tips og tricks til hverdagen som arbejdsløs

spare penge

Jeg har fundet nogle gode indlæg på bloggen mikonomi, som kan være hjælpsomme i hverdagen, både når du står uden arbejde, og hvis du bare prøver at spare penge generelt.

Indlæg 1: Spar penge ved at fryse mad ned. På denne måde undgår man både madspild, hvilket er godt for miljøet (når du undgår det, altså) og du undgår også at bruge alt for mange penge på mad der alligevel skal smides ud. Det er vel enhver persons drøm at spare de penge, ikke?

Indlæg 2: 5 apps du kan spare penge med hver dag. En rigtig god liste over apps til din hverdag, når du vil spare penge. Nogle af dem har jeg hørt om, som for eksempel For Resten og Lommebudget, men jeg er ikke før stødt på ATM Hunter, Bye me af Pie! eller Viber. Hvis du er en rigtig smartphone-junkie så kunne det være en nem måde for dig at blive vant til at spare penge på.

Indlæg 3: Måder du kan tjene penge online. Uha, hvem vil ikke det? Jeg gætter på at du er nysgerrig – for det var jeg da jeg klikkede ind på linket første gang. Du kan læse om både fordele og ulemper ved at tjene penge online, og det er meget velskrevet.

Advertisements

Hvordan kan man holde hovedet ovenvande?

At holde sig flydende når økonomien er alt andet end fast

At stå uden job i nutidens samfund kan være en stressende, frustrerende og deprimerende situation at befinde sig i. Ikke nok med at det er forventet, at man har et job, så man kan yde sit og støtte familien og sig selv; det er næsten tabu at være på nogle former for statstøtte. Hvilket, når du tænker over det, er en anelse absurd; studenter på SU er ligeså meget på statsstøtte som vi er. Det er jo en del af velfærdssamfundet.

Et er at jeg kan give jer tips til at få et nyt job; et andet er at jeg gerne vil dele mine tanker om det at stå uden job også. Hvordan jeg har det, hvad jeg føler og hvad jeg oplever. Jeg håber det er okay med jer.

En måde jeg holder gejsten oppe ved, er selvfølgelig at tænke på og bruge mere tid sammen med familien. Jeg sørger for at holde huset nogenlunde pænt – jeg bruger ikke dag ud og dag ind på at pudse og skrubbe, men jeg tager da opvasken, sætter vasketøj over og støvsuger tit. Det betyder nemlig meget for mig personligt at have noget at lave.

Jeg kan selvfølgelig snakke løs om familie og rutiner og pligter i hjemmet, uden at hjælpe nogen af jer. Noget af det værste synes jeg er de økonomiske vanskeligheder. Vores familie har måttet ty til hurtig-lån som dem man kan finde på https://www.ferratum.dk/, de måneder, hvor udgifterne har været usædvanligt høje. Jeg kigger på dig, konfirmations-måned… Behøver du ikke økonomiske foreslag, og leder bare efter noget at lave, kan du også finde en fin, lille liste her på engelsk.

Jobinterviews

Jobinterviews er lidt nervepirrende, om det så er det første eller det sidste

Jobinterviews er lige til at få ondt i maven over, og tit klager folk over, at det er svært at finde ud af hvad man skal gøre. Jeg har talt med mange om det igennem tiden, og vi er kommet frem til, at spørgsmål som: “Fortæl lidt om dig selv.” kan være så utrolig svært at svare på, for man kan aldrig finde ud af det rigtige at sige. Hvad skal man fokusere på?

Til jer der er i tvivl har jeg forsøgt at skrive de 3 hårdeste spørgsmål ved en jobsamtale, og hvad man så skal svare på de frygtede spørgsmål.

1. Fortæl lidt om dig selv.

Prøv at fortæl om, hvor du voksede op, din uddannelse og tidligere arbejdserfaring. Afhængig af interviewet kan du snige relevante informationer ind; hvis du ansøger i et fitness-center, så fortæl om din fritidsinteresse for sport, hvis dette er tilfældet. Husk at det skal være spændende, og hold det gerne på 1-2 minutter.

2. Har du nogle yderligere spørgsmål til mig?

Her kan du faktisk prøve at vise interesse for virksomheden. Spørgsmål som “Hvad er planerne for virksomheden indenfor de næste 5 år? Hvad forventer i indenfor den første måned af arbejde? Hvordan måler I medarbejderes engagement og resultat?” kan vise din interesse og evne til at tænke fremad.

3. Hvorfor bør vi hyre netop dig?

Det er godt at have tænkt over det her på forhånd! Når du har undersøgt virksomheden, nævn her dine kvalifikationer der specielt kommer jobbet til gode, og nævn den erfaring du har der er relevant. Hvis du søger job indenfor et nyt felt, skal du stadig forsøge at finde på gode grunde.

Du kan læse en engelsk billed-serie her fra Jobcluster, eller bare gå direkte til Jobclusters blog og læse mere for flere tips. Har du andre spørgsmål, du har fået ved et jobinterview, det var svære at svare på? Skriv endelig en kommentar!